På Vævestuen væves der i naturmaterialer såsom silke, uld, hør, bomuld, mohair, hamp og bambus. Alle varer er unikke på nær hatte, kasketter og mindre ting så som punge og tasker.

Vævestuen er kendt for sine skyggevævninger med farveeffekt, som giver en tredimensionel virkning. De komplicerede mønstre på disse vævninger tegnes på computer, så man kan opnå den helt rigtige farve- og skyggevirkning.

Kom og se, hvordan man væver moderne kunsthåndværk, som bliver til ponchoer, jakker, tørklæder, veste, hatte, tasker, tæpper, duge med mere på en gammel dansk væv. 

Alt hvad der bliver produceret på Vævestuen kan købes. På Vævestuen kan du også bestille varer, og derved få mulighed for at kombinere snit, materialer og farver helt efter eget ønske.

De viste billeder er modeller. Nogle af disse kan købes, mens alle kan bestilles i andre materialer, farver eller vævemønstre.


Med venlig hilsen

Kirsten Rosenhoff

Facebook

Se Vævestuen på Facebook

YouTube

Se video fra åbent hus 2015