Kalender

 

 

 

 

 

 

Julemarked på Kragerup Gods d. 8. og 9. november 10-16 begge dage

Kære kunder

Skulle I ikke nå markedet i Helsinge er chancen for et flot julemarked på Kragerup Gods.
Også her finder I gedigent kunsthåndværk, men også noget for børn. Omgivelserne er meget smukke, så her kan man kombinere markedet med en dejlig tur i omgivelserne.

Gå ind på Kragerup Gods Hjemmeside og se mere.

Adressen er: Kragerupgaardsvej 33, 4291 Ruds Vedby

 

 

 

 

Jul &Kunsthåndværkermarked i Helsinge d. 1. og 2. november kl. 11-17 begge dage

Kære kunder

Så starter årets første julemarked. denne gang i Helsinge, nærmere betegnet Bymose Hegn.
Det er første gang, der bliver afholdt jule & kunsthåndværkermarked her, men både programmet og udstillerlisten ser spændende ud, og jeg glæder mig til at deltage.

Click ind på www.bymosehegn.dk og tryk på - Bymose Events - og derefter - se program - så får I mulighed for at se nogle af udstillernes produkter.

Adressen er: Bymosegårdsvej 11, 3200 Helsinge.

På gensyn den første weekend i november

 

 

 

 

De kreative CI-brugere udstiller d. 4. oktober 2014

Vævestuen vil den 4. oktober 2014 kl. 11-17 have en stand i Greve borgerhus, Greveager 9, 2670 Greve.
Som mange sikkert ved, er jeg CI-bruger, dvs. at jeg har et apparat på øret, der er tilknyttet et implant, som gør at jeg kan høre. Vi er mange CI-brugere og nogle af os er meget kreative. Derfor laver vi denne dag, hvor andre kan se og købe vores ting.
Glæder mig til at se jer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kunsthåndværkerdag på kunstergården i Dianalund d. 7. September kl. 10-17

Kære kunder
Søndag den 7. september vil Vævestuen igen i år have en stand på Kunstnergården i Dianalund.
Kunstnergården er et hyggeligt sted, hvor der det meste af tiden er skiftende kunstudstillinger. Men her til september vil udvalgte kunsthåndværkere rykke ind for en dag.
Vævestuens stand er igen i år indendørs i Kulturhuset.
Der vil være mulighed for at købe mad og drikke.
Læs mere på www.kunstnergaarden.dk under sommerens program.

 

 

 

 

 

Kildemarked i Tisvilde d. 2. august kl 12-18 og d. 3. august kl 10-16
Kære kunder

Så starter Vævesstuens første kunsthåndværkermarked i Tisvilde. Igen i år er det bod nr. 5.

Ud over kunsthåndværk er der også boder for børn plus et fortællertelt, der er igang begge dage lørdag aften kan man komme til at høre b.a. country- og beatlesmusik live. Gå ind på kildemarkedet.dk og læs mere om programmet og udstillere.

På gensyn i Tisvilde

Venlig hilsen Kirsten